Har du hele pladen fuld? - Et tværfagligt forbedringstiltag til Patienter > 65 år medhoftenær fraktur
Den strukturerede, tværfaglige indsats og brugen af hoftetavler har styrket det kliniske overblik og bidraget til en faglig forståelse.
Problem
Implementering af løsningen har med få midler skabt en effektiv og praksisnær ramme til kvalitetsforbedring af pleje, behandling og rehabilitering til ældre patienter med hoftenær fraktur. Patientgruppen er karakteriseret ved høj grad af skrøbelighed og kompleksitet - og en rettidig og koordineret indsat under indlæggelse kan blive afgørende for patienten samlede rehabilitering. Den strukturerede, tværfaglige indsats og brugen af hoftetavler har styrket det kliniske overblik og bidraget til en faglig
forståelse der understøtter rettidig behandling og systematiske prioritering i en travl hverdag. Det er en løsning til gavn for både den skrøbelige ældre patient og medarbejderne i klinisk praksis.
Løsning
I foråret 2024 igangsatte vi på Ortopædkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Horsens det tværfaglige forbedringsprojekt "HAR DU HELE PLADEN FULD? "
I projektet anvendes magnettavler til visuelt at skabe overblik over pleje- og behandlingstiltag til indlagte patienter > 65 år med hoftenær fraktur.
En analyse af SundK ´s - Kvalitetsdatabase, Dansk Tværfaglig Register for Hoftenære Lårbensbrud viste, at Ortopædkirurgien RHH på daværende tidspunkt blot opfyldte 4 udaf 14 udvalgte udviklingsmål.
Analysen stemte overens med de udfordringer vi mødte i praksis såsom forsinkelser imobilisering, manglende ernæringsplan, utilstrækkelig dysfagiudredning og rehabiliteringsopfølgning for patienterne.
Øget personaleudskiftning gjorde det desuden vanskeligt for nyansatte at overskuebehandlingsforløbene. Disse udfordringer krævede et struktureret og praksisnært overblik, der kunne tydeliggøre og koordinere pleje og behandling af patienten på tværs af de involverede faggrupper.
Vi implementerede derfor en visualisering at patientens samlede pleje- ogbehandlingsforløb under indlæggelsen. Visualisering kom til udtryk ved brug af
"Hoftetavler" på alle tværfaglige kontorer. Tavlerne var baseret på udvalgte indikatorer og udformerede sig i praksis ved angivelse af patienternes stuenumre og med
anvendelse af flytbare magneter der visualiserede de konkrete ydelser.
Magneterne listet op i systematisk rækkefølge og blev placeredet ud fra patientensstuenummer, i takt med at de tværfaglige tiltag blev udført undervejs.
Dette skabte visuelt overblik over patientens forløb og de faglige ydelse patientenallerede har gennemført og samtidigt skitseres de ydelser patienten fortsat afventer.
Løsningen sikrede at de udvalgte udviklingsmål indenfor pleje, behandling og rehabilitering blev gennemført inden udskrivelsen.
En tværfaglig forbedringsgruppe bestående af sygeplejerske, ortopæd.læge, geraistrisk læge, fysioterapeut, diætist og ergoterapeut sikrede fælles forståelse og implementering af tiltaget til kollegerne.
En introduktionsvideo blev produceret og vist med formålet om at styrke vidensdeling og den fælles opbakning til forbedringerne. Introduktionsvideoen understøttende arbejdet med visualisering og fremstod samtidig som en anderledes og ny metode til at formidle viden på.
Proces
Udviklingen af forbedringstiltaget "Har du hele pladen fuld?" tog afsæt i en kliniskproblemstilling, hvor ønsket om at styrke overblik, prioritering og tværfagligkoordinering i det komplekse patientforløb var centralt. Løsningen blev udviklet i et tættværfagligt samarbejdet bestående af et forbedringsteam med sygeplejerske, ortopædkirurgisk læge, klinisk diætist, fysioterapeut , ergoterapeut & geriatrisk læge.
Hoftetavlerne blev implementeret som et centralt visuelt greb til at skabe et fællestværfagligt overblik og tydeliggøre de relevante pleje,- behandlings- ogrehabiliteringstiltag.
Som et led i implementeringen blev der af forbedringsteamet produceret en informationsvideo, der sikrede en ensartet forståelse på tværs af faggrupperne. Samtidig erfarede vi at præsentation af data, med status på de forskellige indikatorer, havde stor betydning for motivation og engagement. At involvere den enkelte medarbejder i udvikling af data styrkede ikke kun ejerskabet i forbedringsarbejdet, men viste sig også at skabe en målrettet fælles retning. `Det viste sig undervejs at have en understøttende effekt på forankringen i den kliniske praksis.
