Et særskilt spor til denne type udredning udskilt fra det ambulante program i lungeambulatoriet i den nyetablerede medicinske dagklinik, hvor der var kapacitetetablering af nye typer af patientforløb.
Mange patienter henvises til udredning for penicillinallergi, og udredningen af de ”ikke-syge” patienter kan lægge beslag på en væsentlig del af udredningskapaciteten. Andre patienter har behov for højere prioriteret udredning. Det medfører lang ventetid på afklaring af spørgsmålet om penicillinallergi for patient og henvisende læge.
Løsning: et særskilt spor til denne type udredning udskilt fra det ambulante program i lungeambulatoriet i den nyetablerede medicinske dagklinik, hvor der var kapacitetetablering af nye typer af patientforløb.
Baggrund: Reaktioner under penicillinbehandling kan spænde fra de akutte og livstruende til diskret udslæt. Nogle patienter henvises til udredning umiddelbart efter at de har haft en mulig allergisk reaktion og andre henvises mange år senere. I ganske mange tilfælde kan allergimistanken afkræftes, og det har betydning både for den enkelte og i et samfundsmæssigt perspektiv for at kunne give så målrettet antibiotikabehandling som muligt og mindske risikoen for antibiotikaresistens.
Udredning af mistænkt penicillinallergi foregår de fleste steder i lungemedicinsk regi. Specialet har i lange perioder været presset på kapaciteten, og mange steder har man været nødt til at nedprioritere udredning for penicillinallergi, og ventetiderne har ofte været lange.
I forbindelse med etableringen af Medicinsk Dagklinik i Silkeborg har vi gentænkt tilrettelæggelsen af de provokationstests, der indgår i udredningen, og flyttet dem fra lungeambulatoriet til et samlet forløb med forundersøgelse og provokation i Medicinsk Dagklinik.
Løsning: Ud fra henvisningen vurderes sværhedsgraden af lægemiddelreaktionen og hvilken risikokategori der er tale om. Ved lav risiko for alvorlig reaktion i forbindelse med provokationen, visiteres patienten til forundersøgelse og kort provokation samme dag i Medicinsk Dagklinik med kort ventetid for patienten og frigivelse af kapacitet i lungeambulatoriet. Hvis der ikke er allergisk reaktion ved provokationstesten på
hospitalet, fortsætter udredningen med en hjemmetest for penicillinallergi, hvorefterder er telefonisk opfølgning til endelig afklaring.
Ideen til de komprimerede, samlede forløb kom fra lægesekretær, som forelagde den for en af lungeambulatoriets faste speciallæger. Der var generel opbakning i lægegruppen inkl. fra den ledende overlæge, og næste skridt var drøftelse med dagklinikkens ledelse, som også med det samme så potentialet. Der blev udarbejdet retningslinjer til sygeplejersker og læger i Dagklinikken og de første udredningsforløb blev gennemført som prøvehandlinger i starten af 2026. Det forløb helt efter planen og er nu fuldt implementeret.
Vi modtager en del om visiterede henvisninger fra andre hospitaler i regionen, og oplever at nogle af de viderehenviste patienter oprindeligt har fået udredningstider i 2028, hvad der viser behovet for de særskilte udredningsforløb med hurtig afklaring udenom de pressede lungeklinikker.
Lægesekretær
Mia Sund Ingerslev
miaing@rm.dk
78417311
Charlotte Hyldgaard
charhyld@rm.dk
78417837