Find andet projekt

Behandling af knogleskørhed flyttes til det nære sundhedsvæsen – til gavn forborgerne, personalet og klimaet

Initiativet flytter patienten  fra hospitalet direkte ud i borgerens nære sundhedstilbud i Struer Kommune.

  • Behandling af knogleskørhed flyttes til det nære sundhedsvæsen – til gavn forborgerne, personalet og klimaet

Problem

Borgerne ønsker nære sundhedstilbud, så de – når det er muligt – kan undgå den lange transport til hospitalet. Det er især en udfordring i de vestjyske kommuner som Struer, hvor afstanden til Regionshospitalet Gødstrup kan være en barriere. Målgruppen forbehandlingen mod knogleskørhed er ofte ældre og skrøbelige borgere med nedsat funktionsevne, for hvem flere timers transport og ventetid er en stor fysisk og mental belastning for en relativt ukompliceret behandling, der kun tager 30 minutter. Med denne løsning flyttes behandlingen fra hospitalet til borgerens nærmiljø, hvilket skaber øget lighed i sundhed og frigør ressourcer på hospitalet til de mest komplekse
patienter.

Løsning

Initiativet flytter osteoporosepatientens årlige infusion med Zoledronsyre fra hospitalet direkte ud i borgerens nære sundhedstilbud i Struer Kommune. Gennem et tæt samarbejde mellem personalet på Regionshospitalet Gødstrup og i Struer Kommune er der skabt en model, hvor specialiseret hospitalsbehandling kan leveres dér, hvor borgeren er. Der er med initiativet skabt et tværsektorielt samarbejde, der frigør ressourcer på hospitalet og sparer borgeren for belastende transport.

Proces

Konkret udvikling:
Projektet udsprang af ledelsesrepræsentanters deltagelse i "Det Nationale Ledelsesprogram på Sundhedsområdet" (2023-2024), hvor fokus var på at styrke det tværsektorielle samarbejde. Man anvendte systematisk "Forbedringsmodellen" med PDSA-cirkler (Plan-Do-Study-Act) for at teste og tilpasse arbejdsgangen løbende.
Hvem var med:
En tværsektoriel arbejdsgruppe bestående af ledelse, sygeplejersker og læger fra både Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme (RHG) og de Midlertidige Pladser (MTO) i Struer Kommune.
Implementering:
Implementeringen startede med et indledende møde i februar 2025, efterfulgt af visualisering af patientforløb og omfattende kompetenceudvikling af de kommunale sygeplejersker (undervisning på hospitalet og kursus i anlæggelse af drop).Den første prøvehandling fandt sted 23. april 2025.
Læring undervejs:
Vi lærte, at det er nemt og ukompliceret at behandle borgere i nærområdet. Udfordringerne ligger i vores organisatoriske rammer, f.eks. transport af borgere og medicin. Vi lærte også vigtigheden af præcis kommunikation; f.eks. blev indkaldelsesbreve og "talepapirer" til personalet justeret flere gange på baggrund af borgernes feedback for at sikre tryghed og korrekt vejvisning.

 


År

   2026


Behandling af knogleskørhed flyttes til det nære sundhedsvæsen – til gavn forborgerne, personalet og klimaet

Kontakt

Projektmedarbejder
Line Barner Dalgaard
LINEDG@rm.dk


Behandling af knogleskørhed flyttes til det nære sundhedsvæsen – til gavn forborgerne, personalet og klimaet

Kontakt

Sygeplejerske

Line Kongsbak
LINKOS@rm.dk


Udviklingssted

Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme, Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup


Top