Fortællende Rum anvendes primært som en distraktion under angstfyldte eller smertefulde procedurer og bidrager til at reducere barnets stress og skabe en mere tryg behandlingssituation.
Fortællende Rum kan forvandle hvide, neutrale hospitalsvægge til levende, børnevenlige og tryghedsskabende rum, som kan reducere angst, utryghed og smerte hos børn under undersøgelser og behandling. Samtidig er det en enkel og fleksibel løsning, der forbedrer patientoplevelsen og understøtter det sundhedsfaglige arbejde.
Fortællende Rum er en innovativ løsning, der forvandler hospitalsstuers ofte neutrale og kliniske rammer til et mere trygt, børnevenligt og stimulerende miljø for børn på hospitalet. Løsningen består af en mobil projektor, som kan projicere film og visuelle fortællinger på vægge og lofter i hospitalsstuer og behandlingsrum.
Som en del af konceptet er der udviklet en række korte film til de mindste børn med karakteren musen Badut, der tager på eventyr. Filmene er designet til aktivt at kunne indgå i mødet mellem barnet og de sundhedsprofessionelle og skabe en fællesfortælling i situationer, der ellers kan opleves som utrygge eller smertefulde. Ofte mødes barnet allerede ved ankomsten til stuen af musen Badut, der “vinker” fravæggen, hvilket naturligt åbner dialogen mellem barnet og sygeplejersken: “Se, der er musen Badut.”
Fortællende Rum anvendes primært som en distraktion under angstfyldte eller smertefulde procedurer og bidrager til at reducere barnets stress og skabe en mere tryg behandlingssituation. Samtidig understøtter løsningen kommunikationen mellem barn og sundhedspersonale ved at give et fælles fokuspunkt i rummet.
Løsningen rummer også mulighed for en positiv afrunding på oplevelsen. I en af fortællingerne bygger musen Badut et papirfly og rejser til fjerne planeter, hvor der samles klistermærker til flyet. Efterfølgende får barnet et lille kit, så det selv kan folde og dekorere sit eget papirfly. Den kreative aktivitet giver barnet noget konkret og positivt at tage med sig fra situationen og kan styrke barnets oplevelse af mestring efter en krævende procedure.
Her kan du se en film om:
https://region-midtjylland.23video.com/video/114238344/fortaellende-rum
Prototypen af Fortællende rum er udviklet med midler fra Region Midts innovationspulje. Udover udvikling af projektoren er der udviklet 3 animationsfilm om musen Badut. Fortællende rum er pilottestet og videreudviklet. Der er udarbejdet både en evalueringsrapport og en artikel på baggrund at testningen. Fortællende rum er præsenteret på både konferencer og temadage i relevante foraer.
Udviklingsansvarlig
Charlotte Drejdal Dyekjær
chardyek@rm.dk