Helgenom-sekventering giver ofte den nødvendige information i rette tid til at træffe en velunderbygget klinisk beslutning.
Ofte må man iværksætte behandling for akut leukæmi, inden man har et fuldstændigt billede af den enkelte patients sygdom. Med helgenomsekventering får vi meget oftere den nødvendige information i rette tid og kan træffe en velunderbygget klinisk beslutning. Desuden finder vi merfund hos flere patienter. Fund som overses ved
konventionel diagnostik, men som er afgørende for den enkelte patients prognose og behandling. Metoden kan som en undersøgelse erstatte det bredere batteri af forskellige genetiske undersøgelser vi hidtil har brugt på mere kost effektiv måde.
Forandringer i arvemassen er den grundlæggende årsag til mange højmaligne sygdomme, herunder blodkræft. Undersøgelsen af disse genetiske forandringer har indtil nu krævet anvendelse af flere forskellige analyser, hvilket er både dyrt og tidskrævende.
Den indstillede løsning benytter helgenom-sekventering (WGS) til diagnostik af blodkræft. WGS er en relativt ny teknologi, som i én undersøgelse kan kortlægge alle genetiske ændringer i kræftceller. Selvom denne nye teknologi har stort klinisk potentiale, har dette potentiale i nogen grad været uforløst - bl.a. grundet teknologiens
kompleksitet og udfordringer med klinisk implementering. Projektet, der ligger til grund for den indstillede løsning har, gennem langvarigt, systematisk og dedikeret arbejde, formået at overkomme disse udfordringer. Det betyder at relevante patienter ved Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital, nu tilbydes helgenom-sekventering som en del af det rutinemæssige diagnostiske setup. Dette tilbud til patienterne har flere markante fordele:
Projektet blev fostret i et tæt samarbejde mellem Blodsygdomme, Blodsygdomme Laboratorium og Molekylærmedicinsk Afdeling med afsæt i den kliniske problematik.
Initielt indstilledes patientgruppen "akut leukæmi" til National Genom Centers tilbud om sekventering. Dernæst afsøgtes helgenomsekventerings potentiale i et pilotprojekt på 12 patienter. Herefter lavede vi validering af vores løsning i en retrospektiv kohorte på 140 patienter, hvor resultater fra standardudredning sammenlignedes med
resultaterne fra helgenomsekventering. Fra januar 2026 har vi prospektivt valideret undersøgelsen og sikret at metoden drifter i klinisk praksis. Der er løbende afholdt metode-evalueringsmøder med inddragelse af ledelser og involverede faggrupper samt validering af resultater.