Metakognitive samtaler til hjertepatienter i Hjertesygdomme HEM

Problem

At de svageste og mest sårbare patienter lærer at håndtere deres tanker og sygdom bedre, så de kan leve deres liv med deres hjertesygdom.
Indsat tilbagemelding fra patient der har været i forløb:


Kære Anna.
Synes lige jeg vil dele denne tilbagemelding fra en Viborg-patient der har haft et forløbmed metakognitive samtaler.


Kære Jette
Hermed min oplevelse af det Meta kognitivt forløb jeg har haft med dig de sidste 2 måneder.
Da jeg blev ramt af en blodprop i hjertet november 25, blev jeg overrasket over, hvor meget det påvirkede mig mentalt og psykisk.
Jeg mærkede hurtigt fysiske fremskridt og havde let ved at arbejde med den del, godt hjulpet på vej via Hjerterehabiliteringen på Sundhedscenteret.
Derimod var mine tanker og følelser sværere for mig at håndtere, og jeg havde brug foranden hjælp.
Jeg er derfor taknemmelig for, at jeg ved midtvejsevalueringen med hjerteklinikken, blev henvist til et Metakognitiv forløb ved dig.
Da jeg startede samtalerne i januar, oplevede jeg uro, tankemylder, dårlig søvn, jeg kunne ikke genkende mig selv, var ked af det og havde rigtig mange bekymringer. Alt dette begrænsede mig i at leve mit liv som jeg ønskede, og at vende tilbage til en almindelig hverdag, herunder tilbagevending til mit arbejde.
Samtalerne har givet mig viden og redskaber som jeg har brugt og øvet mig på de sidste 2 måneder.
Jeg er blevet bevist om, at tanker skaber følelser og i den situation jeg var i medførte det, at mit alarmberedskab var tændt konstant.
Jeg har lært:
At jeg kan aflede min opmærksomhed og lade tankerne flyve forbi mig.
Jeg kan bedre finde ro ved ”ikke at tænke på noget”, og fokusere på ting, der giver mig positiv energi.
At jeg kan udskyde tanker og parkere dem til jeg beslutter, at ville forholde mig til dem.
Jeg stoler igen på, at jeg kan handle og løse de ting og udfordringer der kommer. Stole på min intuition og slippe en del af den ydre kontrol, der var blevet for stor i en periode.
Ikke lade mine søvnproblemer få for stor fokus, da det bliver selvforstærkende, men bare prøve at slappe af og acceptere, at der er gode og dårlige nætter, men at det går
alligevel.
Vær god ved mig selv på ”dårligere dage”, og fokus på at det bliver bedre, når jeg imorgen sandsynligvis har større overskud igen.
At jeg ikke er mine tanker, men jeg har mine tanker, og dette forløb har gjort, at jeg selv har taget styringen over dem igen.
Jeg kan energiforvalte og er blevet bevidst om, hvornår jeg må prioritere, men at det ikke altid betyder fravalg.
Jeg er helt sikker på, at dette forløb har haft afgørende betydning for, at jeg i dag oplever en rigtig god fremgang og tror og håber på, at jeg nok skal få mit ønskede liv tilbage snart.
Så TAK for at I ser et hele menneske, og anerkender at der er er brug for støtte til bådede fysiske og psykiske udfordringer, der kan komme, når man rammes af en livstruende sygdom.

Løsning

Metakognitive samtaler giver hjertepatienter bedre trivsel
Jette Størup Stougaard
09-07-2025

Hjertepatienter kan blive hårdt ramt af angst og depression som følge af deres hjertesygdom, og det kan medføre tunge tanker og stå i vejen for, at de kan leve deres liv fuldt ud. Men et tilbud med metakognitive samtaler giver nyt håb for patienterne på Regionshospitalet Silkeborg. Med metakognitive samtaler bliver de hjulpet, så de opnåren markant forbedring af deres mentale helbred.


Angst og depression hos hjertepatienter kan medføre så tunge tanker, at de står i vejenfor, at patienterne kan leve et godt liv på trods af deres sygdom. De patienter formår derfor ikke nødvendigvis at tage imod tilbud som rygestopkursus og genoptræning, som ellers ville gavne dem og deres sygdomstilstand.


Det vil Jette Størup Stougaard gerne ændre, og derfor har hun taget initiativ til at få etableret et tilbud til patienterne. Jette Størup Stougaard er sygeplejerske i Hjerteklinikken på Silkeborg, hvor hun beskæftiger sig med rehabilitering og laver ultralydsundersøgelser af hjertet hos patienter, der har fået konstateret en hjertesygdom eller haft en blodprop. Det kan for eksempel være i forbindelse med hjertesvigt, hjerteflimmer, ny hjerteklap- eller bypass-operation.


Hun er uddannet metakognitiv coach, og hun har på den baggrund taget initiativ til at etablere et tilbud med metakognitive samtaler til visiterede hjertepatienter på hospitalet i Silkeborg. 47 patienter har indtil nu været igennem samtaleforløbet, og målinger af forløbene viser, at patienterne efter de metakognitive samtaler opnår en markant forbedring af deres mentale mistrivsel, og de minimerer deres symptomer på angst og depression.


Når frygten begynder at fylde alt for meget
- Jeg oplever det som en kæmpe gave, at jeg har fået lov at kaste mig over dette vigtige område og etablere et tilbud med metakognitive samtaler, som jeg finder utrolig relevant og spændende. Og det virkelig gode er, at samtaleteknikkerne er overførbare til andre patientgrupper, siger Jette Størup Stougaard, sygeplejerske og metakognitivcoach, der ser et stort potentiale i at udbrede kendskabet til fagområdet.


De patienter, der får tilbuddet, er særligt hårdt ramte og har symptomer på angst eller depression. Det kan være, at de har ængstelige tanker, der gør, at de har angst for, hvornår de får den næste blodprop, hvornår de får atriefilmren igen, eller hvornår deres pumpefunktion bliver værre. Det kan få dem til at spekulere på, om de så dør, og hvad sker der så med deres familie, og kommer de nogensinde tilbage til det liv, de kendte før sygdom.


Patienterne kan også have depressive tanker som håbløshed og opgivenhed. Måskehar de svært ved at finde glæde i livet, eller de kan føle, at alting bare er lige meget.


Stik en kæp i bekymrings-spiralen
- I den metakognitive samtale handler det ikke om at dyrke tankernes indhold, men derimod hvad patienterne gør ved tankerne. Patienterne skal igennem samtaleforløbet lære, at de har andre muligheder end at gruble og bekymre sig i timevis. De kan rent faktisk gøre noget andet, og vi oplever, at det hjælper dem, så de får det bedre, når de gør det. For vi vælger selv, hvor vi retter vores fokus hen, lyder det fra Jette Størup Stougaard.


Hun fortæller, at hun bruger den metakognitive samtale som et redskab, som patienterne kan tage til sig og putte i deres ”rygsæk”. De skal lære at gøre noget andet ved deres tanker, end det de plejer. Hendes oplevelse er, at patienterne hurtigt bliver selvhjulpne, når de i samtaleforløbet får konkrete redskaber og øvelser, de kan anvende, når de har brug for at få de ængstelige tanker til at gå væk. For det hjælper, når de kan slippe deres fokus på indre tanker og flytter fokus ud, understreger hun.
En helt basal indledende øvelse, de kan få, er, at de skal prøve at bruge 30 sekunder på at tælle, hvor mange blå ting, de kan se. Når de har gjort det, spørger Jette Størup Stougaard ind til, hvad der skete med de indre tanker imens. Svaret er, at de forsvinder, fordi fokus bliver rettet på noget så konkret som at tælle blå ting. Det kan også handle om at tælle biler, huse og den slags. Efter øvelsen oplever de fleste, at de på den mådefår stukket en ”kæp” i hjulet på deres tankemylder, som dermed stopper, mens de fokuserer på at tælle. Den teknik kan anvendes de fleste steder og i de fleste
situationer.

Proces

Det har været nemt at implementere da al personale i hjerteklinikken har kunne se behovet og selv har italesat det tit. Vi har på møder talt om henvisnings- og eksklusionskriterierne.
Det kræver efteruddannelse af sygeplejersker til metakognitive coach
Det kræver at der er uforstyrret rum til samtalerne og at der er sat nok tid af tilsamtalerne.

Nøgleord

   InitiativprisenRehabiliteringTrivselOptimering af patientforløbPatient

År

   2026