Bagvagtsteamtræning - en metode til onboarding af vores læger, som har ansvaret i vagttid

Bagvagtsteamtræning er en form for teamtræning.

Problem

Hvordan styrker vi hospitalets evne til rettidigt at sikre rette ressourcer omkring
patienten, når der opstår samtidskonflikter?

Løsning

Baggrund
I vagttid er det lægerne, der står med ansvaret for de pludselige opståede behov for
handlinger, der kan forekomme ved indlagte patienter eller patienter som er på vej i en
ambulance. Som læge kan man stå med en akut dårlig patient, samtidig med at der
opstår behov for at tilse en anden dårlig patient på en anden afdeling. Når en læge skal
være to steder på samme tid, har man mulighed for at kalde på hjælp fra kolleager i
samme speciale, men når de muligheder er brugt, er kendskab til hinanden på og
stærke relationer, på tværs af afdelinger, vigtige elementer, til at kunne finde den
rigtige løsning for vores dårligste patienter.

Bagvagtsteamtræning
Et hold afvikles fra 8.30 -12.30 og inkluderer, velkomst, rammesætning, afvikling afspil
og opsamling og afrunding.

Bagvagtsteamtræning er en form for teamtræning, hvor der 'spilles' 3 cases igennem,
hvor antallet af akutte situationer stiger, indtil spillet stoppes. På et hold, spilles der 3
cases igennem på ca. 10 min. Det afvikles i vores Simulations- og Innovations-Center,
hvor spil foregår på sengestuen og refleksiontiden foregår i et tilstødende mødelokale.

Deltagere er:
• 1 Bagvagtlæge fra alle specialer på hospitalet
• 2 sygeplejersker, som repræsentere det plejefaglige perspektiv
• 3 der afvikler træningen - Cheflæge fra Bedøvelse, operation og intensiv og 2
kvalitet- og patientsikkerhedskonsulenter
Deltagere skifter mellem atvære aktør og observatør.

Materialer:
• spilleplader, til hver aktør, som opsættes på sengestuen til hvert spil
• casebeskrivelser, som hvert spil afvikles med udgangspunkt i, ved at give kort med
informationer og/ handlinger til de aktørerne på skift.
• telefoner og telefonlister, så aktørerne kan ringe til hinanden
• powerpoint til velkomst og rammetsætning
• papir og kuglepenne til noter
• sengestuen bruges i det omfang aktører finder det relevant - fx ved at stå om en
seng med en dukke i og drøfte en patient.

For hvert hold, indledes med kort rammesætning, med hvorfor, hvad det er og
hvordan, samt en lille kort øvelse, hvor de interviewer sidemakkeren, som en lille icebreaker,
der ligger i tråd med at vi gerne vil have fokus på relationer.
Efter hvert spil er der en struktureret afvikling af fælles refleksion, hvor alle deltagere
får mulighed for at fortælle dels;
• hvad de oplevede
• spørge nysgerrigt ind til hinandens muligheder og handlinger
• fortælle hvad de har af rammer i deres afdeling for at løse givne problemstillinger
• drøfte hvad de kunne forstille sig af løsninger ud over det der blev udspillet
Den fælles refleksion tager ofte længere tid end selve spillet.

Som afrunding for hvert hold er der en fælles kort afslutning, hvor der stilles
opklarende spørgsmål, hvis der er brug for det. Man giver feedback til dagen, så de
gode ideer kan bygges på til næste hold, hvis muligt. Efterfølgende fremsendes også
spørgeskema med evalueringsspørgsmål til deltagerne.

På nuværende tidspunkt afvikler vi 2 hold pr. 1/2 år.

Proces

Hvordan arbejdede I konkret med at udvikle løsningen, til det den er i dag?
Mandat
• konceptet udspringer af et tværgående projekt omkring sikker mundtligt
kommunikation, hvor vi på et tidspunkt indså at vi skulle gøre noget anderledes,
hvis vi skulle lykkedes med emnet omkring samtidskonflikter i vagten, hvor læger
skal være flere steder på samme tid.
• vi startede med at få opbakning fra styregruppen for sikkert patientflow, som også
ejede projektet omkring sikker mundtligt kommunikation.
Sponsor
• dernæst fik vi udvalgt en sponsor, som sammen med to kvalitet- og
patientsikkerhedskonsulenter, skulle kigge på, hvor vi kunne gribe emnet an på en
anderledes måde, som ikke var møder eller workshops, (planlægningsgruppe)

Planlægningsgruppens første møde
• ved første møde var noget af det vi lagde vægt var at det skulle kræve så få
ressourcer som muligt for deltagerene, altså de skulle fx kunne møde op uden at
skulle have læst en dagsorden på forhånd.
• det skulle også være noget, hvor at deltagerne gik der fra med noget ny viden eller
nye bekendtskaber
• det skulle også være noget vi selv kunne udvikle og afvikle og dermed selv også
justere løbende og det skulle være noget der kunne relevant og nærværende for
bagvagterne.
• første ide, som vi startede ud med, var at det skulle var a la planspil, som man
kender fra beredskabsøvelser, med et tvist af noget simulation, for vi har noget
super gode lokaler i vores simulation og innovationscenter.
• en ide var født og alle 3 i planlægningsgruppen var enige: det har vi aldrig prøvet
før, det kan vi godt.

Processen frem til pilot-holdet
Helt kort kan udviklingsprocessen skitseres med følgende punkter.
Deltagerne blev bedt om input;
• Beskriv kort den seneste samtidskonflikt du stod i.
• Du bedes kort beskrive den seneste samtidskonflikt du eller din kollega har
stået i - hvad omhandlede den? og hvad gjorde I?
• Du bedes vurdere / opdatere jeres oversigt forud for workshoppen (Der er
tidligere lavet et overblik over de enkelte afdelingers arbejdsgange og
kommunikationsveje i tilfælde, hvor der opstår samtidshændelser)
• Hvilke lægefaglige og plejefaglige ressourcer er til rådighed i din afdeling
(tidsrummet 15-07)

Planlægningsgruppen;
• hentede inspiration fra bl.a. vores beredsskabschef ift. hvordan man planlagde og
afviklede planøvelser, samt fik input fra erfaren sygeplejesker til plejefaglige
perspektiver til vores cases.
• planlægningsgruppen holdt løbende statusmøder, for at drøfte praktik og indhold
• konsulenter havde en del arbejdsmøder, da det var relativt kompleks at lave de
cases der skulle bruges og 'bygge' spillet op, samt at afklare hvordan det skulle
afvikles i sin helhed.
• planlægningen af det første hold, skulle også opfylde kriteriet om at det skulle
kræve så lidt som muligt, fra deltagerne.
Det første hold (pilot-hold):
• Deltagerne var afsindig gode og engagerede og de foretog sig ting, vi ikke kunne
forudse.
• vi havde en ambition om at kunne formulere noget tværgående aftaler på skrift, a
la vores kapcaitetsstyringsaftaler. Det blev dog helt tydeligt i den mundtlige
evaluering at ingen kunne se, at man kunne nedfælde det på skrift og ord som
"gentleman-agreement" var et nøgleord, der gik igen.
• vi justerede konceptet på den baggrund, samt også de enkelte cases med input
fra deltagerne.

Holdene i dag, justeret ud fra løbende læring
• vi har lært at de cases vi spiller, skal styres mindre end først antaget
• og spilafviklingen er også mere baseret på vurdering, hvornår det giver mening at
give næste kort til en aktør, for der kan være dialoger i gang, der skal have plads
inden næste ting sættes i spil.
• vi har justeret, så vi i højere grad spiller hjertestop kald og andre akutte kald ind,
for de vil gerne presses, men samtidig er der forskel på at være ny bagvagt og
erfaren bagvagt, træningen skal kunne rumme begge dele.
• vi er gået fra at have en tydlige rolleopdeling i mellem observatør og aktør, til at
alle observatører kan blive aktør, fordi vi oplevere at aktørerne 'spiller' med det de
har med i egen rygsæk og kan finde på at ringe til roller, som i princippet ikke er
aktive.
• vi er også begyndt at have en gæst med, som er en afdelingsleder, som har det
formål at se og observere, hvilket er med til at udbrede kendskabet til konceptet i
ledelseskredsen, fordi man får lov at se det i praksis.

Vi står et godt sted med løsningen ift. at have et godt fundament, så vi med tiden kan få
lavet et drift-setup.