Find andet projekt

Digitalt opslagsværk til patienter tilknyttet Enhed for Lindrende Behandling, Randers

Til patienter og deres pårørende

  • Digitalt opslagsværk til patienter tilknyttet Enhed for Lindrende Behandling, Randers

Problem

Løsningen adresserer manglen på samlet, let tilgængelig og troværdig information til patienter med uhelbredelig sygdom og deres pårørende. Information gives ofte mundtligt og fragmenteret, hvilket kan skabe usikkerhed, gentagne spørgsmål og utryghed.
Det digitale opslagsværk imødekommer behovet for kontinuerlig adgang til relevant viden, øger trygheden hos patienter og pårørende og understøtter en mere effektiv anvendelse af sundhedspersonalets tid.

Løsning

Enhed for Lindrende Behandling har udviklet et digitalt opslagsværk til patienter med uhelbredelig sygdom og deres pårørende, hvor emner som b.la. kvalme og opkast, mundtørhed, angst, plejeorlov og terminalerklæring er beskrevet. Ved at have informationerne samlet et sted sikrer det digitale opslagsværk adgang til relevant viden om emner, som uhelbredelig syge og deres pårørende ofte støder på i den situation, som de befinder sig i.

Proces

Udviklingen af det digitale opslagsværk er sket i et tæt tværfagligt samarbejde mellem klinisk personale og udviklingssygeplejerske i Enhed for Lindrende Behandling. Der blev først udarbejdet et fagligt fundament i form af 19 patientvejledninger, som danner grundlaget for indholdet i opslagsværket.
Implementeringen er sket med inddragelse af hele personalegruppen gennem undervisning, temadage og fælles afklaring af arbejdsgange – herunder hvordan løsningen præsenteres for patienterne. Der har været særligt fokus på at integrere løsningen i det første patientmøde for at sikre høj anvendelse.
Undervejs har vi lært vigtigheden af fælles ejerskab, klare arbejdsgange og målrettet kommunikation til patienterne. Det har været afgørende at tilpasse løsningen til praksis og sikre, at den opleves som meningsfuld og let at anvende for både patienter og personale.

 


År

   2026


Digitalt opslagsværk til patienter tilknyttet Enhed for Lindrende Behandling, Randers

Kontakt

Rikke Boeriis Leth Mikkelsen
Rikkejse@rm.dk
78420475


Udviklingssted

Ortopædkirurgi, Operation og Intensiv -  Enhed forlindrende behandling


Top