Forløb til behandling af endocardit-patienten på Hjertesengeafsnittet.
Tidligere var der i Herning/Gødstrup ikke et dedikeret endokardit læge team der kendte de patienter der var indlagt med endokardit. Det var spredt ud over klap-interesserede læger samt til almindelig stuegangsfunktion. Dette gav manglende overblik og som bivirkning også flere spørgsmål fra plejepersonalet der gjorde, at patientgruppen var tung og uoverskuelig i alle led af behandlingen. Udfordringen har bestået i at have bestemte læger der står for og samler overblikket for hele behandlingsforløbet på en afdeling hvor man i kraft af regionsfunktion også har andre opgaver, herunder vagtfunktion. Løsningen består af 2 speciallæger med interesse for området der i dedikerede uger har endokarditfunktionen, lægger paln og varetager konference samt er kontaktpersonen til patienter, øvrige læger og personale for den specifikke gruppe.
Behandlingen af endocardit-patienten på Hjertesengeafsnit, Gødstrup er blevet re-opfundet og strømlinet til gavn for både patienterne og personalet. Forløbet er blevet skræddersyet til den patient-kategori og meget mere overskueligt, samtidig med at den tager udgangspunkt i den enkelte patient. Der er lavet helt nye forløbs beskrivelser og også sygepleje-dokumenter der beskriver hvilke observationer der er vigtige ved denne gruppe patienter, så alle har noget at læne sig op ad. Sygdomshistorikken bruges meget mere end tidligere og er blevet overskuelig gjort. Derudover arbejdes der med udvikling af pro-data til disse patienter - Så det kan bruges både under indlæggelsen, hvis patienterne har en aktiv behandlingsperiode i hjemmet og i deres 1 måneds lange opfølgningsperiode efter endt behandling.
Løsningen blev til ved at ut kontaktede AL og foreslog en løsning hvor der gås dedikeret stuegang af endokarditpatienterne 2 gange om ugen (mandag og tirsdag) med nøje planlægning i sygdomshistorikken der sikrer at alle kender behandlingsplanen, herunder prøvetagninger og skanninger for resten af ugen. Der gås stuegang med endokarditlæge mandag og tirsdag, idet der er endokarditkonference tirsdag morgen. Dvs at lægen kan lære patienterne at kende -og omvendt -med god tid til at sætte sig ind i de ofte meget komplekse forløb mandag inden konferencen tirsdag. Efter konferencen er der så tid til grundig information af patienten og pårørende i forhold til behandlingsplanen. Sygdomshistorik opdateres løbende og som noget unikt hos os, er der specifikt skrevet udførlig plan i feltet "Mangler" hvornår der skal bloddyrkes, tages biokemi, dalværdier mm. Dette sikrer, at de øvrige læger på afdelingen nemt kan gå stuegang de øvrige ugedage, idet både sygeplejersker og læger hurtigt kan danne sig overblik over hvad der skal ske på stuegang og hvad der skal reageres på. Skabelon for forløb på alle dele af behandlingen samt opfølgning er desuden gjort let tilgængeligt i det opdaterede EDOK (Endokarditforløb Gødstrup). På sygeplejesiden har sygeplejerske Lone Kjær lavet EPJ-tjek skemaer som SFI der sikrer at sygeplejersken hurtigt kan se hvor længe der er behov for telemetri, om der er bestilt midline og biokemi samt patientvægt. Denne løsning giver plejemæssig stort overblik og er et helt nyt tiltag. Implementeringen begyndte som en forsøgsordning der ret hurtigt (efter et par måneder) blev gjort permanent. Vi oplevede stor opbakning fra kolleger så snart de kunne se hvad det gik ud på. De kunne mærke at deres arbejde i stuegang og behandling blev betydelig lettere. Ligeledes er der kommet en generel større forståelse for patientgruppen. Der er kommet meget mere opmærksomhed på diagnosticering og behandling ogs som "bivirkning" hertil at vi i afdelingen blevet langt mere opmærksomme på at bloddyrke og målrette den antibiotiske behandling også ved andre typer af infektioner i afdelingen. Dvs vi har dermed fået optimeret vores antibiotika-hygiejne.