Journalisering i en moderne kontekst.
”Den Kardiologiske Journal” løser det problem, at journalføring i årtier har været præget af træghed, inerti og uforløste muligheder for effektivisering og kvalitetsløft. Vores model bringer journalføring ind i en moderne kontekst, som gør sundhedspersoner i stand til at dokumentere mere selvstændigt og præcist, bl.a. ved bedre udnyttelse af den elektroniske patientjournals muligheder. Derved skabes overblik og ensretning, ligesom sammenhængskraften mellem faggrupper (sygeplejersker, læger og sekretærer) styrkes. Resultatet er en mere overskuelig og relevant patientjournal samt et sundhedspersonale, som arbejder mere selvstændigt og effektivt med betydelig ressourcebesparelse til følge.
I Hjertesygdomme, Regionshospitalet Gødstrup, har vi siden efteråret 2023 optimeret vores arbejdsgange vedrørende dokumentation og journalisering. Som led heri har en arbejdsgruppe bestående af fire innovative speciallæger udviklet arbejdsmodellen “Den Kardiologiske Journal”.
De to hjørnesten i Den Kardiologiske Journal er Systematisk oprettelse af kardiologisk sygdomshistorik Integration mellem kardiologisk sygdomshistorik og patientjournalen
Den Kardiologiske Journal tager afsæt i funktionaliteten ”Sygdomshistorik”, som i årevis har været integreret i den elektroniske patientjournal i Region Midtjylland (MidtEPJ).
Intentionen med en sygdomshistorik er at forsyne sundhedspersoner - både læger, sygeplejersker og sekretærer - med et tidstro overblik over historiske og aktuelle oplysninger af relevans for den enkelte patients sygdomsforløb. I praksis er “sygdomshistorik” dog ikke blevet anvendt systematisk, og et stort potentiale har derfor længe været uforløst. Som led i processen har arbejdsgruppen udviklet en skabelon, som sikrer, at alle kolleger opretter og opdaterer den kardiologiske sygdomshistorik efter en fælles opskrift, hvilket sikrer konsistens og systematik.
Den Kardiologiske Journal tjener flere vigtige formål:
Projektet udsprang af en langvarig frustration over, at journalføringen i Afdeling for Hjertesygdomme - såvel som i andre afdelinger - bar præg af inkonsistens, overflødige
gentagelser, ressourcespild og træghed. Vi nedsatte derfor en arbejdsgruppe på 4 læger, som sammen udvekslede ideer til forbedringstiltag. Kardiologisk
Sygdomshistorik har fra starten været helt central og udgør en grundpille i "Den Kardiologiske Journal". I første omgang udviklede vi den vejledning og skabelon, som nu
danner fundamentet for den kardiologiske sygdomshistorik. Herefter opsøgte vi inputs/sparring fra både afdelingens speciallæger og udvalgte sygeplejersker/sekretærer. Vejledningen blev herefter justeret, og på et møde i afdelingsledelsen blev det besluttet at indføre modellen. Den efterfølgende implementering forudsatte grundig orientering – både skriftlig og mundtlig – af alle ansatte i afdelingen samt løbende evaluering mhp. at sikre følgeskab og høj kvalitet.
Som led i introduktionen af nye kolleger har vi desuden udarbejdet et Powerpoint materiale, som præsenterer arbejdsmodellen.