Find andet projekt

Tværfaglig Studieunit

Et fælles, realistisk og trygt tværprofessionelt læringsrum omkring reelle patientforløb for sygepleje-, medicin-, fysioterapeut- og ergoterapeutstuderende samt social- og sundhedsassistentelever.

  • Tværfaglig Studieunit

Problem

Sammenhængende borger- og patientforløb er et centralt politisk mål i den aktuellesundhedsreform og Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger.

Fremtidenssundhedsvæsen med stigende grad af specialisering og flere ældre med kompleksesygdomsbilleder kalder på koordinerede indsatser gennem mere og bedre tværfagligtsamarbejde. Tværfagligt samarbejde giver sammenhængende pleje og behandling ogdermed tryggere patientforløb og højere kvalitet.


Som nyuddannet sundhedsprofessionel forventes man at mestre tværfagligt samarbejde - men er denne forventning rimelig? Sundhedsprofessionelle uddannes aktuelt næsten udelukkende i monofaglige studiemiljøer. Læring indenfor tværprofessionelt samarbejde er en meget begrænset del af de sundhedsfagligeuddannelsesordninger.

Det medfører nyuddannede sundhedsprofessionelle, som er usikre på hinandens fagligheder og med manglende fælles sprog og forståelse. Tværfaglig Studieunit bidrager til at uddanne sundhedsprofessionelle, der forstår og respekterer andre sundhedsprofessionelles fagligheder - og evner at bruge disse rigtigt til gavn for patienterne.

Løsning

En tværfaglig studieunit - et fælles, realistisk og trygt tværprofessionelt læringsrum omkring reelle patientforløb for sygepleje-, medicin-, fysioterapeut- og ergoterapeutstuderende samt social- og sundhedsassistentelever.


I den etablerede tværfaglige studieunit afholdes tværfaglige studiedage med deltagelse af elever og studerende fra alle fem angivne sundhedsprofessioner.

Studiedagene faciliteres af uddannelsesansvarlige vejledere på tværs af sundhedsprofessionerne. På dagene arbejder elever og studerende fra alle fem faggrupper sammen om at løsepleje- og behandlingsopgaver for indlagte akutte og elektive mave- og tarmkirurgiskepatienter. Dagene organiseres omkring patienternes behov og består af fællesplanlægning, pleje og behandling samt observation af hinanden og tværfaglige refleksionsseancer. Under studiedagene interagerer og reflekterer studerende og  elever åbent med hinanden for derigennem at få en større indsigt i det tværprofessionelle samarbejde.


Løsningen er udviklet i samarbejde med Social- og Sundhedsskolen i Randers og medmidler fra Region Midtjyllands uddannelsespulje.

Proces

Tværfaglig Studieunit blev udviklet i et samarbejde mellem Kirurgisk Fællesafdeling, Regionhospitalet Randers og Social- og Sundhedsskolen i Randers - og med midler fra Region Midtjyllands uddannelsespulje. Unitten blev udviklet af hospitalsansatte uddannelsesansvarlige vejledere på tværs af sundhedsprofessionerne samt ledere og projektledere fra de to matrikler.


Unitten blev udviklet med baggrund i erfaringer fra andre tiltag med fokus på tværfagliglæring. Et helt centralt mål var at involvere studerende/elever fra alle fem faggrupper(sygepleje-, medicin-, fysioterapeut- og ergoterapeutstuderende samt social- ogsundhedsassistentelever).


De uddannelsesansvarlige vejledere, lederne og projektlederne bidrog alle til udvikling af informationsmateriale til de studerende, skitse til dagsprogram for tværfaglige studiedage, inputs til tværfaglige refleksionsseancer, kriterier for udvælgelse af patienter mm. Undervejs i processen modtog de uddannelsesansvarlige vejledere undervisning i facilitering og relationel koordinering.

Unitten blev løbende udviklet og evalueret, dels gennem tilbagemeldinger fra de studerende/eleverne ved spørgeskemadata og interviews, dels gennem samtaler/interviews med involverede patienter og endelig gennem evalueringsmøder mellem ledere, projektledere og de uddannelsesansvarlige vejledere.


Evalueringerne viste bl.a., at de studerende oplevede de tværfaglige studiedage som værdifulde for indsigt i andre faggruppers fagligheder. De oplevede, at struktur, vejlederfacilitering og et sikkert monofagligt udgangspunkt fremmede den psykologiske tryghed, læring og deltagelse, og at observation og tværfaglig refleksion var centrale læringsformer. Uforudsigelige praksisforhold (fx ændring i patientens tilstand)oplevedes som potentielt hæmmende for læringsudbyttet.

 


År

   2026


Tværfaglig Studieunit

Kontakt

Gitte Friis Madsen
gittmads@rm.dk

Udviklingssted



Top