Find andet projekt

Viden om Vulvalidelser: Forbedret og omkostningseffektiv indsats for kvinder med vulvalidelser

App til søgning af viden om vulvalidelser

  • Viden om Vulvalidelser: Forbedret og omkostningseffektiv indsats for kvinder med vulvalidelser

Problem

Vi har udviklet app'en viden om vulvalidelser på baggrund af en frustration på patienternes vegne i vores kliniske hverdag. Vi oplever en stor gruppe af kvinder i en sygdomskategori, der lider under svær diagnostisk delay og dermed forsinket og ofte også ukvalificeret behandling trods store gener. Vi mener, at bred og fri adgang til
bedre uddannelse og kvalificering af kliniske kompetencer bredt over primær og sekundær sektoren vil kunne med små håndgreb have betydelig indflydelse på dette problem. Klinisk oplæring er ofte sidemandsoplæring og kapaciteten er utilstrækkelig til at sikre udbredning af viden om denne sygdomskategori, da det kun er en speciallæge, der varetager dette i specialiseret spor, mens patienterne ses i alle mulige forskellige kliniske kontekster. Med denne app, vil enhver læge, der sidder overfor en kvinde med vulvalidelse kunne søge relevant viden og dermed bedre kunne stille den rette diagnose og initiere behandling uden behov for viderehenvisning.

Løsning

Udvikling af en app løsning, hvor patienter og klinikere kan søge viden om vulvalidelser.

Proces

Som overlæge i vulvalidelser og kursist i specialet gyn-obs., så vi sammen en konkret udfordring. Projektet blev initieret i 2024, hvor vi kombinerede overlægens kliniske know-how, med novicens oplæringsbehov. Uddannelseslægens innovative ideer om vidensudbredelse og oplæring gav os ideen til et alment tilgængeligt værktøj, der kombinerede forskellige formidlingsmetoder (tekst, billeder, video, podcast, videoforelæsning).
Vi har fokuseret på at inddrive alt allerede tilgængeligt og opdateret vidensmateriale, og hvor der var mangler, har vi selv produceret det nye.
Det har været afgørende, at der fra vores respektive ledelser er bevilget frihed til fordybelse og produktion, ligesom der er blevet stillet faciliteter til rådighed til eks. videooptagelse. Derudover er produktionsudgifter støttet af fondsmidler. Vi har været motiveret af at udnytte eksisterende platforme til at opbygge opslagsværket og kunnet se potentialet i at retænke, hvordan emento tidligere er anvendt i vores klinik.
Derudover at implementere et klinisk værktøj i form af billeddatabasen i samarbejde med hudsygdomme, AUH.
Det har været stærkt motiverende at kunne genanvende ressourcer og tilrette dem projektets formål.
Det har været afgørende at værktøjet kunne blive alment tilgængeligt for interesserede, og løbende i processen har vi involveret dels yngre læger, sygeplejersker, jordemødre, speciallæger, fysioterapeuter og kolleger fra andre specialer til at kvalificere indhold og medier.
Vi har lært, at denne proces er særdeles tidskrævende og har krævet stort engagement udover det tildelte. Derudover har vi været beriget i processen af den udbredte opbakning og interesse fra kolleger og samarbejdspartnere, der har været med til at gøre det muligt og sjovt.

 


År

   2026


Viden om Vulvalidelser: Forbedret og omkostningseffektiv indsats for kvinder med vulvalidelser

Kontakt

Maria Cathrine Schmidt
marish@rm.dk
27207238


Viden om Vulvalidelser: Forbedret og omkostningseffektiv indsats for kvinder med vulvalidelser

Kontakt


Ninna Ebdrup
ninebd@rm.dk
28472111


Udviklingssted



Top