Fælles Skolebænk for Dysfagi – når monofaglighed bliver til fælles indsats på tværs

Dysfagi forekommer hos mange indlagte patienter, som f.eks. hos borgere/patienter med neurologiske sygdomme, progredierende sygdomme, inden for det geriatriske-, kirurgiske-, ortopædkirurgiske- og lungemedicinsk område, multisygdom og skrøbelighed.

Problem

Løsningen adresserer et komplekst område i sundhedsvæsenet.
Forekomsten af dysfagi stiger i takt med en aldrende befolkning. Dysfagi forekommer hos mange indlagte patienter, som f.eks. hos borgere/patienter med neurologiske sygdomme, progredierende sygdomme, inden for det geriatriske-, kirurgiske-, ortopædkirurgiske- og lungemedicinsk område, multisygdom og skrøbelighed.
Forskningen peger også på, at en betydelig andel af ændre borgere/patienter oplever synkebesvær, hvilket kan øge risikoen for alvorlige komplikationer, som fejlsynkning, underernæring, dehydrering og gentagende pneumonier. Dysfagi er derfor et væsentligt patientsikkerhedsproblem at adressere.
Kvalitet og sammenhæng inden for området kan være udfordret. Indsatsen forborgere/patienter med dysfagi er ofte præget af variation i faglig tilgang, begrebsbrug og arbejdsgange – både inden for samme faggruppe og på tværs af professioner (fx ergoterapeuter, sygeplejersker, læger og plejepersonale). Dette kan føre til uens vurderinger og interventioner samt usikkerhed i praksis og sektorovergange.
Særligt i sektorovergange, mellem hospital og kommune, kan der opstå risiko for brud i patientforløbet. Manglende fælles sprog, forståelse og kommunikationsveje kan betyde, at vigtig viden om borgerens dysfagi ikke overleveres tilstrækkeligt, hvilket kan påvirke både kvaliteten og sikkerheden i behandlingen.
Derudover peger nationale dagsordener på behovet for styrket tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Her fremhæves fælles læringsrum, som fx “fællesskolebænke”, som en måde at opbygge fælles kompetencer, relationer og forståelsesrammer på tværs af sektorer.
Fælles Skolebænk for Dysfagi er således et svar på behovet for at skabe en mere ensartet, koordineret og sikker indsats gennem fælles læring, kompetenceudvikling og styrket samarbejde. Øverst på formularen Nederst på formularen

Løsning

Fælles Skolebænk fungerer som en platform for fælles læring, vidensdeling og tværfaglig sparring og bidrager til at styrke relationer og samarbejde mellem aktører. Den understøtter et mere sammenhængende, kvalificeret og sikkert patientforløb, hvor indsatsen opleves koordineret og ensartet på tværs af fag og sektorer.
Fælles Skolebænk for Dysfagi i Horsens klyngen har til formål at styrke kvaliteten og sammenhængen i indsatsen for borgere med dysfagi (synkebesvær) ved at udvikle og forankre et fælles monofagligt, tværfagligt og tværsektorielt fundament for samarbejde, kompetenceudvikling og klinisk praksis.
Initiativet udspringer af et mange årigt, monofagligt og systematisk arbejde i Ergoterapien på Regionshospitalet Horsens, hvor der siden før 2016 er arbejdet målrettet med at ensrette og udvikle den kliniske praksis på dysfagiområdet. Først lokalt gennem etablering af et fælles fagligt grundlag med ensartet sprog, forståelse, arbejdsgange og interventioner blandt ergoterapeuter. Herefter er indsatsen udvidet til et tværfaglig arbejdsgruppe på tværs af hospitalets specialer, hvor dysfagi i dag indgår som en naturlig del af undervisningen, refleksion og klinisk praksis.

Parallelt er der over årene opbygget tværsektorielle indsatser inden for dysfagi- området i Horsens klyngen for at skabe sammenhæng i overgangen mellem hospital og kommuner. Gennem udvikling af fælles sprog, forståelse og kommunikation er der skabt et bedre grundlag for koordinerede og sikre patientforløb.
Som et centralt element var ambitionen om Fælles Skolebænk for Dysfagi at samlerelevante faggrupper med interesse for dysfagi på tværs af sektorer. Initiativet er udviklet trinvist i 2019 – fra et monofagligt fokus til i dag at omfatte en bred tværfaglig og tværsektoriel målgruppe. I 2025 blev den første tværfaglige og tværsektorielle skolebænk gennemført. Der var stor opbakning, venteliste og positive tilbagemeldinger fra alle faggrupper, der deltog i dagen, med et stort ønske om at bevare og fortsætte dette læringsrum.

Proces

Processen har været flerårig og trinvist opbyget fra et monofagligt fokus til en bredtværfaglig og tværsektoriel indsats.
Udviklingen startede lokalt i Ergoterapien på Regionshospitalet Horsens med fokus på at opbygge og ensrette de monofaglige kompetencer inden for dysfagi. Dette blev og bliver fortsat drevet af en lokal dysfagi arbejdsgruppe i Fysio- og Ergoterapien, hvor der arbejdes systematisk med fælles fagligt grundlag, arbejdsgange og undersøgelsesredskaber. Blandt andet er der udviklet oplæringsskemaer i forbindelse med onboarding af nye ergoterapeuter, standardiserede skabeloner til funktionsundersøgelse af ansigt, mund og svælg, løbende opdateret lokale e-Dokinstrukser, bidraget til e-læringsprogrammer inden for dysfagi, samt udviklet patientinformationer til patient- og pårørende, samt kommunale samarbejdspartnere. Denne lokale indsats havde også et tværfagligt fokus.
På baggrund af ønsket om vidensdeling på tværs af sektorer blev ergoterapeuter fra Horsensklyngen (Regionshospitalet Horsens, Skanderborg, Odder og Hedensted)indbudt til fælles cafédrøftelse omkring dysfagi. Drøftelserne tydede på et ønske om fælles viden og udvikling inden for dysfagi-området. Hvilket resulterede i en tværsektoriel styregruppe med deltagelse af ergoterapeuter fra hele Horsensklyngen, der senere dannede grundlag for etablering af Fælles Skolebænk for Dysfagi. Senere er deltagere i fælles skolebænk for dysfagi også udvidet til vores tværprofessionelle samarbejdspartnere.
Implementeringen er grebet an gennem løbende kompetenceudvikling og fælles læringsaktiviteter, herunder undervisning i centrale emner som tegn på dysfagi, anatomi og fysiologi, undersøgelse, interventioner, etik, samt kommunikation på tværs af sektorer. Undervejs har der været indhentet både kvalitativt og kvantitativt data til evaluering af fælles skolebænk for dysfagi, samt til at underbygge fremtidige fokus for skolebænken.
Undervejs blev det tydeligt, at der var stor variation i forudsætninger, organisering og kompetenceniveau, både blandt ergoterapeuter og øvrige faggrupper. Det skabte behov for et fælles basisniveau, et ensartet sprog og større opmærksomhed på, hvordan anbefalinger omsættes i praksis på tværs af sektorer. Samtidig blev det klart, at stærke relationer og kendskab til hinandens kontekster er afgørende for at sikre sammenhængende og patientsikre forløb.
Samlet set har læringen været en trinvis tilgang, et fælles kompetenceopbygning, vedvarende fokus og tværgående samarbejde.