Forebyggende blødningsindsats incl. kontrolleret navlesnorstræk ved alle vaginalefødsler - et tværfagligt kvalitetsforbedringsprojekt

Problem

Blødning efter fødsel er en af de hyppigste komplikationer ved vaginal fødsel og kan i alvorlige tilfælde udvikle sig til en livstruende tilstand. Selv ved moderate blødninger kan det have betydelige konsekvenser for den nybagte mor i form af træthed, svimmelhed, behov for behandling eller i nogle tilfælde blodtransfusion. Det kan påvirke hendes mulighed for at komme sig efter fødslen, etablere amning og være nærværende i den første tid med barnet.
For den nye familie kan en kompliceret efterbyrdsperiode betyde utryghed og et mere belastet startpunkt på familielivet. Samtidig kan større blødninger føre til øget behov for behandling, længere indlæggelser og flere sundhedsressourcer.
Vores løsning er derfor et svar på et centralt patientsikkerhedsproblem: at forebygge og reducere blødning efter vaginal fødsel gennem mere systematisk opmærksomhed, tidlig indsats og fælles arbejdsgange. Målet er både at øge sikkerheden for kvinderne og skabe de bedst mulige rammer for en tryg start på livet som ny familie.

Løsning

En forebyggende blødningsindsats bestående af tre elementer er blevet implementeret umiddelbart efter alle vaginal fødsel.

Elementerne er:

• Administration af 10 IE oxytocin givet im inden for 30 sekunder efter fødslen (hvis der er samtykke)
• Placering af en “observerende hånd” på kvindens mave (i toppen af livmoderen) inden for 4–5 minutter efter fødslen (registrering af livmodertonus)
• Kontrolleret navlesnorstræk (CCT) ved første ve efter fødslen

Proces

Udvikling og implementering er sket med afsæt i forbedringsmodellen, hvor vi systematisk har arbejdet med løbende afprøvninger gennem PDSA-cyklusser. Vi startede med at identificere problemets omfang og variation i praksis, hvorefter vi –med inspiration fra fødeafdelingen i Horsens – udviklede en række konkrete tiltag, som kunne afprøves i mindre skala.
I udviklingsfasen har vi haft en tværfaglig tilgang, hvor både jordemødre, læger og personale på OP/Anæstesi har været inddraget. Det har været afgørende for at sikre både faglig kvalitet og ejerskab til løsningen.
Implementeringen er sket trinvis, hvor vi har testet, justeret og tilpasset arbejdsgange undervejs. Ved at arbejde i små, kontrollerede afprøvninger har vi kunnet lære hurtigt og tilpasse løsningen til vores lokale kontekst, inden den blev bredt ud i hele afdelingen.


Hvad lærte vi undervejs?
Vi har erfaret, at vedvarende forbedringer kræver både data, vedholdenhed og involvering af medarbejdere tæt på praksis. Små ændringer kan have stor effekt, når de implementeres konsekvent.
Derudover har vi lært, at det er afgørende at skabe mening for medarbejderne i hverdagen. Vi var ikke langt i processen, da vi kunne vise vores kollegaer lovende resultater, hvilket var en stor motivation i det videre arbejde. Løbende feedback har været centralt for at fastholde forandringer.
Endelig har processen igen bekræftet os i, at vi har en meget fin forbedringskultur, hvor det er blevet naturligt for os at arbejde systematisk med data, afprøvninger og løbende justeringer.

Nøgleord

   ProcesSmartprisenForbedringsprojektOrganiseringLæringPersonale

År

   2026