Læringszonen er en struktureret kompetenceudviklingsmodel
Læringszonen er et svar på udfordringer med uensartet oplæring af studerende, elever
og nyansatte samt vanskeligheder med rekruttering og fastholdelse. Læringszonen
skaber en tryg og realistisk introduktion, der klæder deltagerne bedre på til prioritering,
tværfaglig kommunikation og klinisk praksis.
Læringszonen er en struktureret kompetenceudviklingsmodel i Neurologi, Fysio- og
Ergoterapi, Regionshospitalet Gødstrup. Projektet er målrettet studerende, elever og
nyansatte fra alle relevante faggrupper i afdelingen, og har til formål at understøtte en
ensartet, tryg og kvalificeret oplæring i det neurologiske speciale. Læringszonen
faciliteres af kliniske vejledere og undervisere i tæt samarbejde med fast øvrigt
personale i afdelingen. Disse har en central rolle i at vejlede, støtte og supervisere
deltagerne med fokus på faglig læring, læringsmål, refleksion og gradvis
kompetenceudvikling.
Udviklingen af Læringszonen er faseinddelt. I hver fase testes og videreudvikles
centrale elementer i oplæringen, herunder overblik over arbejdsgange, patientforløb,
prioritering af opgaver samt samarbejde på tværs af faggrupper. Formålet med denne
iterative tilgang er at skabe en helhedsforståelse af arbejdet og sikre, at deltagerne
gradvist opnår kompetence til at indgå selvstændigt og sikkert i klinisk praksis. På
længere sigt er ambitionen, at Læringszonen kan fungere som en selvstændig og
integreret enhed i Neurologisk Afdeling.
Udviklingsprocessen startede i vinteren 2025. Her blev nedsat en arbejdsgruppe
bestående af kliniske vejledere på tværs af fag, speciale ansvarlige sygeplejersker samt
tovholder for udviklingsprocessen.
Sammen har vi planlagt formatet for Læringszonen ud fra den drift vi har i dag. Denne
indebærer bl.a struktur for vagtplanen, teamfordeling og undervisningsplan. Derudover
arbejdede vi sammen om formidling til det øvrige personale, for at sikre at de var
orienteret om den nye indsats.
Undervejs er vi blevet bevidste om, at der er mange hensyn at tage og at det er vigtig at
se på hvilke forudsætninger den enkelte studerende, elev eller nyansatte kommer med
når der i Læringszonen. Med den viden kan vi arbejde med mere individuelle
læringsbehov og med de forudsætninger den enkelte kommer med.
Det er tydeligt, hvor vigtig strukturen og forberedelserne er, og meget tydeligt at
vejledningsdelen er enorm vigtig og en tilføjelse til nuværende praksis. Til gengæld ser
vi også hvordan de enkelte deltagere udviklede sig mens de var i Læringszonen.
Klinisk sygeplejespecialist
Mette Bjørn Nielsen
Metjco@rm.dk
24420686
Mette Barner Skaanning Brandt
MESKJE@rm.dk