Simulation af selvskadehåndtering

Problem

I forbindelse med at nogle af borgerne der bor i Specialområdet Autisme, Holmstrupgaard, og Specialområde Socialpsykiatri voksne selvskader medfører det en arbejdsmiljømæssig belastning for medarbejderne der samarbejder med de borgere.
En særlig udsat gruppe har været nyansatte, eller medarbejdere der ikke tidligere har oplevet borgere der selvskader, eller borgere der selvskader på en måde medarbejderne ikke har oplevet før.
Derfor var der en behov for at reducere de belastninger medarbejderne oplever i forbindelse med borgerne selvskade. Ligeledes var der et behov for at øve medarbejdernes handlekompetencer. Så de er i stand til at handle relevant - også når selvskaden er svær og grænseoverskridende.

Løsning

Specialområde Autisme (herefter SAU), Holmstrupgård og Specialområde Socialpsykiatri Voksne (herefter SVO) samarbejder med mennesker, der i perioder har meget svær og uforudsigelig selvskadende adfærd. Selvskaden kan komme til udtryk på mange måder; Cutting, åreladning, stranguleringsforsøg, overdoser eller ved at indtage
forskellige skadelige og farlige materialer som batterier, magneter eller barberblade.


At være vidne til og samtidig skulle handle fagligt relevant på voldsom selvskade er i sig selv et højt følelsesmæssigt krav med stor belastning, og samtidig bevæger det sig ind på et felt som vores socialfaglige personaler ikke er skolet i fra uddannelsesstederne, og som håndteringsmæssigt ligger udover almen førstehjælp. Vi får derfor en opgave i at klæde vores ansatte på til at stå både i presset og med rette håndteringskompetencer til sig selv og borgeren.


Vi ser i praksis, at nyansatte fagpersoner ofte er særligt udsatte for at blive overbelastet af selvskadende adfærd. Det er voldsomt at være vidne til et andet menneskes ageren på at skade sig selv så massivt som vi ser. Særligt de første gange man som fagperson oplever massiv selvskade, eller hvis man oplever selvskade af meget voldsom eller ny karakter, kan det opleves overvældende, grænseoverskridende og give en følelse af
afmagt. Dette kan give anledning til belastningsreaktioner, der resulterer i længerevarende sygemelding, og at man som fagperson måske ikke kommer tilbage til arbejdspladsen, og ikke igen kan arbejde med målgruppen.
At gribe ind ift. selvskadende adfærd er en balance, hvor vi skal navigere i krydsfeltet mellem selvbestemmelse og omsorg, mellem sociallov og sundhedslov. Kompleksiteten ind i billedet af en akut situation eller hændelse, har vi oplevet som anledning til at nogle bliver ramt af tvivl. Vi har i praksis set flere eksempler, hvor denne balance bliver så svær, at man enten bliver for passiv eller for aktiv. Vi ønskede med dette projekt at klæde vores medarbejdere bedre på til at stå i disse svære og potentielle alvorlige situationer.


Administrationen i SAU og SVO har siden 2024 delt matrikel med PRÆhospitalet. Deres kursusafdeling har to indrettede rum til simulationstræning af deres ambulance- og transportørpersonale. Lokation og deres ekspertise i sundhedsfagligt materie omkring udvidet førstehjælp og håndtering af voldsomme situationer, kunne nu kobles med Socialområdets behov for understøttelse til at klæde vores medarbejdere på i netop
sundhedsfaglige kompetencer og mental parathed ind i en socialfaglig kontekst, således at handlekompetencen i vores svære selvskadesituationer kunne styrkes og professionaliseres.
Inspireret af dette arbejde har projektet udviklet, afprøvet og evalueret simulationstræning som et redskab til at opbygge handlingskompetence hos medarbejderne.


Vi ved at læring og erfaring går gennem kroppen, at kroppen opbygger praktisk og emotionel erfaring gennem levede situationer, hvorfor simulationstræning kan være en del af løsningen til konstruktive erfaringer med håndtering af det svære.
Med udgangspunkt i scenarier fra specialområderne, designes et program der først etablerer et teoretisk grundfundament og tilegnelse af tekniske færdigheder, fx håndtering af pulserende blødninger. Slutteligt trænes den samlede pulje af viden i en praksisnær socialfaglig kontekst, hvor situationen vi træner er ukendt for personalet og de eksponeres sensorisk for lyd, lys lugt af blod - de skal her både aktivere selvregulerende strategier, få lavet en plan med kolleger, risikovurdere situationen, håndtere in situ, kontakte 112, og afslutte selvskadesituationen.


I 2025 har der været et forløb hvor der først blev udviklet et simulationskoncept på baggrund af dagligdagen med de situationer med selvskade der opleves på de tre specialområdes tilbud. Derefter blev der afholdt fire simulationer, med medarbejdere fra de tre specialområder og præhospitalet personale som simulationsvejledere. Efter hver simulation blev konceptet tilpasset efter behov.


Pilotafprøvningen var så stor en succes at tilbuddet er sat i drift, og afvikles med det dobbelte antal kursusgange og deltagere i 2026.

Proces

Arbejde med at udvikle løsning er startet på papir hvor der er skrevet forskelle relevante cases ud fra det vi oplever på bostederne. Men processen har været at gå fra papiret, og komme ned i kroppen. Ud fra en ide om at vi lærer med kroppen.
Der har både været ledelse, konsulenter, både inden for arbejdsmiljø og psykolog, og bostøtter der dagligt samarbejder med borgerne. Det har været en stor styrke for projektet at det har været et tværgående projekt. Det har både inkluderet tre specialområder og præhospitalet. Der har været en stor læring i det tværgående. Både
for socialområdet - men også for præhospitalet.
Implementeringen var at planlægge fire kursusgange i 2025, hvor der blev evalueret med kursisterne efter hver kursus, så der var tid og rum til at tilpasse konceptet hvis der bare brug for at justerer formen eller indholdet eller begge dele.
Selv om kurset nu er en fast del at de kurser vi tilbyder relevante medarbejdere, er kurset fortsat ikke mejslet i granit. Det er fortsat organisk og kan ændre sig, så det følger de ændringer der løbende sker i den selvskade vi oplever på botilbuddene.

Nøgleord

   AktivitetLæringForebyggelseSmartprisenPersonale

År

   2026